For de fleste er psykoterapi en lettelse, der skaber varig forandring

Et samtaleforløbs varighed kan være meget forskelligt, men du skal allerede første gang opleve at du har fået noget med dig.

• Vil du opdage nye stærke sider af dig selv?
• Vil du lære at forstå og ændre de mønstre, du sidder fast i?
• Ønsker du at styrke dine relationer?
• Vil du se dit liv i et nyt perspektiv og blive bedre til at passe på dig selv og andre?

Ring til mig på telefon 26 14 66 89 og lad mig høre hvordan jeg kan hjælpe – eller skriv til josefine@diederichsen.dk.

Når man opsøger terapi er man ofte fyldt op af følelser og tanker, som kan være overskuelige. Man står måske i orkanens øje og har svært ved at orienterer sig og finde hjem til sig selv. Mit arbejde er at hjælpe dig til at genfinde kursen og vejen.

Vi kan ikke ændre det vi ikke kender, men når vi forstår hvorfor vi gør som vi gør, opstår muligheden for at kunne gøre noget andet og bedre. Så bliver det nemmere at få det du længes efter og det du har brug for.

Set gennem min optik handler terapi om en øget opmærksomhed i livet. Det er gennem opmærksomheden at vi sanser livet og opdager vejen vi skal gå. Det er ikke altid en let vej, men det er det værd! At få større kontakt til virkeligheden, sig selv og andre mennesker skaber nærhed, flow og mening i livet.

God psykoterapi indebærer at...

Du får en, for dig og dine mere hensigtsmæssig adfærd

Du får en større forståelse af hvem du er, hvorfor du reagerer og handler som du gør i en given situation

Du kommer i bedre kontakt med dig selv og din omverden

Du påbegynder en proces, der øger din opmærksomhed og bevidsthed om dig selv, dine følelser, kropsfornemmelser og din adfærd som du kan tage med dig videre i livet

Udtalelser fra kunder

“Josefine har i høj grad været katalysator for, at jeg har fundet frem til egenskaber og ressourcer hos mig selv, som førte til, at jeg traf gode, nødvendige beslutninger.  Det har givet mig et klarere blik for de muligheder i mit liv, jeg aktivt ønsker at gribe.
Hun forstod hele vejen igennem at tilpasse metoderne fra hendes faglige værktøjskasse til de behov, jeg havde. Både de behov, jeg var bevidst om og dem, hun ”læste” hos mig, og som jeg lærte undervejs.
Det, at jeg tydeligt fornemmede en oprigtig interesse for mig som menneske i det arbejde/samarbejde, vi havde, gav den tillid, der skulle til for at forløbet hos Josefine gav mig en varig, god ballast. En ballast jeg dagligt glæder mig over at have.”

“Som 6-årig mistede jeg min storebror. 14 år efter var min sorg blevet til en knude af elastikker, der spændte sig omkring hinanden – i maven, på skuldrene og i hovedet. 

Jeg kontaktede Josefine og hun tog mig i hånden. På bedste vis har hun lært mig at tage én elastik af ad gangen. Hos hende har jeg fået plads til at kigge på sorgen, være i den og opleve det smukke ved at lade sig trøste når livet gør ondt. Hun har givet mig nye perspektiver på mine relationer og skabt et trygt rum med plads til at øve teknikker, der gør, at jeg kan hjælpe mig selv i hverdagen – hvis nu sorg eller svære beslutninger skulle banke på. Bedst af alt har jeg oplevet at blive mødt i den ensomme situation jeg følte mig fanget i. Det fjernede mine skyklapper og gav mig ny livsenergi. Det har været en stor befrielse at arbejde med sorgen hos Josefine. Den er blevet en let og smuk del af den jeg er – og jeg kan kun anbefale andre at lade sig overgive til hendes empati og tillidsfulde væsen.”

“Josefine tog imod mig, mens jeg var allerdybeste nede i et sort hul. Josefine hjalp mig med til at jeg selv kunne komme op igen, blot ved at give lidt af sig selv og lytte. Josefine fortalte nogle historier om sig selv, som jeg kunne associere mig med. Det at hun gav en del af sig selv, følte jeg også tryghed ved. Mine opgaver var bl.a. at skrive mine følelser ned, det gjorde, at jeg kom tæt på min følelser. En anden opgave jeg lærte hos Josefine var at arbejde med mine drømme. Det gør jeg stadig, hvis der er drømme der fylder i mig. Og ofte finder jeg noget nyt om mig selv. Efter min tid hos Josefine har jeg lært at fortælle, hvad jeg føler og ikke at undertrykke mig selv. Når jeg føler mig usikker siger jeg det højt. Det er jeg evigt taknemmelig over.”