“Josefine tog imod mig, mens jeg var allerdybeste nede i et sort hul. Josefine hjalp mig med til at jeg selv kunne komme op igen, blot ved at give lidt af sig selv og lytte. Josefine fortalte nogle historier om sig selv, som jeg kunne associere mig med. Det at hun gav en del af sig selv, følte jeg også tryghed ved. Mine opgaver var bl.a. at skrive mine følelser ned, det gjorde, at jeg kom tæt på min følelser. En anden opgave jeg lærte hos Josefine var at arbejde med mine drømme. Det gør jeg stadig, hvis der er drømme der fylder i mig. Og ofte finder jeg noget nyt om mig selv. Efter min tid hos Josefine har jeg lært at fortælle, hvad jeg føler og ikke at undertrykke mig selv. Når jeg føler mig usikker siger jeg det højt. Det er jeg evigt taknemmelig over.”